Kære alle,

Fra sommeren 2012 til januar 2020 boede jeg sammen med min mor i København og hjalp hende med, hvad hun havde brug for. Min mor døde i januar måned – læs evt. mere om vores historie i denne artikel fra Kristeligt Dagblad. Et kapitel blev afrundet for mig, og jeg begyndte på et nyt.
Jeg fik den tanke, at det kunne være fint at komme til at hjælpe mennesker i deres eget hjem, og hos nogen, der havde plads til, at jeg kom og boede der.
En længsel havde jeg haft i mig efter at komme ud og bo, hvor der var mere natur i nærheden.

Denne tanke at kunne være noget for nogen i hverdagen og bo nærmere naturområder gav glæde for mig. Der kom en modtager til denne tanke, og d. 30. november flyttede jeg nord for Furesøen for at hjælpe en kvinde. Hun skulle dog efter et ½ år ind i en plejebolig. D. 29. juni 2021 flyttede jeg til Roskilde, hvor der kom en ny modtager, en kvinde, som jeg fortsat hjælper og bor hos.

Det er mit håb, at du vil læse videre her, hvor jeg går mere i detaljer med disse overvejelser, og nederst er der yderligere et CV.

Som nævnt flyttede jeg i 2012 ind til min mor. Vi har haft gode og meningsfulde år sammen, som jeg er dybt taknemmelig over. Det, min mor og jeg havde sammen, var helt unikt, fordi det netop var mor og datter.

Corona-tiden har været ubarmhjertig for mange mennesker. Det at kunne være noget for hinanden i hjemmet, kunne være gavnligt, i stedet for at være meget alene.

Hjælp og behov er jo meget forskellige, og der kan være mange årsager til, at man kunne have brug for lidt hjælp i hverdagen afhængig af ens livssituation.

Her vælger jeg at skrive nogle muligheder for hjælp i hverdagen:

  • Omsorgsperson i hjemmet
  • Snakke sammen
  • Gå ture
  • Hjælpe med at rydde op og holde orden
  • Organisering og struktur på hverdagen
  • Kommunikation til offentlige instanser mm.
  • Jeg holder af at lave plantebaseret kost, og man kunne jævnligt spise sammen

Denne tanke om at bo hos nogen og hjælpe skal have en modtager – en kvinde, hvor denne mulighed vækker genklang.
Det handler meget om tillid og respektfuldhed.

Mit ønskescenarie:

  • 1-2 værelser og adgang til- eller eget køkken og bad
  • I en mindre landsby eller ude på landet
  • Op til fem kvarter fra København med offentlig transport. Det er lidt svært for mig at præcisere tid og afstand. Nogle steder kører der busser, andre steder behøver man bil eller cykel det sidste stykke
  • Det kunne være en mulighed, at der med i aftalen er en bil til rådighed

Mht. økonomien er det vigtigt at tage alle forholdene for denne måde at bo og arbejde på i betragtning, have klare aftaler og rene linjer.
Indflytning er mulig 3 måneder efter aftalt tidspunkt. Det er vigtigt at tale om, hvad der er mest passende og hensigtsmæssigt for begge parter, og at der ikke er hastværk forbundet med det.

Ring eller skriv gerne for mere information. Klik her for kontaktinformationer.

Venlige hilsener,

Margit Bavnhøj

PS: Du er velkommen til at dele dette brev med andre!

Læs yderligere under Mit virke, hvad jeg tilbyder.

Klik her for CV

.